Mine biologiske forældre gav mig navnet Pernille, jeg har altid holdt af det navn, det rundede mig og erindrende mig om en blødhed jeg følte dybt i mit indre. Det har støttet mig gennem mange af livets skoler og bruges stadig i dag, af nogle af dem fra min helt nære famile.
Ma Anand Mandira, var det navn Bhagwan - OSHO gav mig. Jeg husker den dag jeg tog Sanyasin som var det i går. En vækkelse så dyb i mit indre, en familie formet af et voksent spirituelt valg og et navn der skabte en bro jeg kunne betræde videre ud på min spirituelle vej. Da navnet blev kaldt ud, flød tårer fra mit hjerte, jeg vidste at jeg var hjemme, ikke i navnet men i en dyb kærlighed jeg aldrig havde følt før. Ma Anand Mandira oversættes til Mother Blissful Temple.
Tavisha blev givet en sommerdag i 2024 af ShantiMayi. Inden hun gav navnet, havde hun et par dage forinden givet udtryk for at hun skulle bruge lidt tid til at finde det, finde det navn mine brødre og søstre i Sacha lineage kunne kalde mig, det navn hun ville kalde mig.
Jeg husker lyset i hendes øjne da hun gav mig det lille hvide papir med hendes sirlige håndskrift på - Heaven sagde hun, Bright and Shining, det er hvad det betyder det navn du har fået af ShantiMayi. Den kærlighed hvori mødet med ShantiMayi opstod er for altid ubeskriveligt, altid er alt jeg kan være, en ydmyg descipel for den visdom hun i evighed, viser vej ind i.
I dag er ShantiMayi & OSHO i netop den uendelige himmel, hvor alt altid er, hvor alt aldrig har været født og aldrig vil dø.
I am no name, det er sådan det er. Disse tre smukke navne som de vise, både fysiske og åndelige forældre har givet mig, er blot som tonerne fra en af livets smukkeste symfonier, i mit indre er de vindens kalden, de er havets brusen, de er biens summen og jeg reagerer når de lyder, men ér dem ikke.
Den definition, som navnet i sit afsæt er, er den blideste erindring om illusionen, mange gang vil du høre navnene talt i tredjeperson, det er ikke et valg, det er bare sådan det er.
Navne er smukke toner, de er liv og de er Gud. 